Historier fra min hverdag

Her kan du læse om min daglidag, som først og fremmest fokuserer på min træning. Det sker især hos Apofysio, hvor Søren, Rasmus og andre hver dag hjælper mig med at komme til at gå, bruge min højre arm mv. igen.

I det daglige har jeg mentor, som hjælper mig - blandt andet med at komme i stå-støtte-bord, molliedragt og andet, som er vigtigt for den daglige træning. Hver dag kan jeg mærke de små fremskridt - og det er vigtigt at få fortalt.

Derfor har jeg lavet denne side. Formålet er at give andre håb, så de ikke lader sig standse af det, man får at vide igennem en sådan proces. Jeg håber, nogen vil kunne lade sig inspirere og have gavn af min historie. 

26.oktober

Endelig blev det 26.oktober!! Og jeg havde en fantastisk aften sammen med min mor, Dot og storesøster Josephine. Koncerten var i Royal Arena og kunstneren var nok den sanger, som jeg holder allermest af: Michael Buble. Vi tre oplevede ham også for fem år siden - inden mit uheld. Derfor havde jeg store tanker og forventninger til aftenen. Og de blev bestemt ikke skuffet.

Messer hjalp os ind i salen og hjalp mig ind på min plads. Og det var slet ikke noget problem. Som det er nu, kan jeg godt gå nogenlunde, men har bare problemer med at holde balancen... Derfor har jeg stadig brug for hjælp. Men jeg sad i en helt almindelig koncertstol sammen med min familie og vi nød virkelig det hele. Tusind tak til Michael Buble for endnu en skøn oplevelse...!!!

Michael Buble koncert 26.oktober 2019

17.oktober: Nyglattet hår - og så i ståstøttebord. Her kan jeg selv holde balancen og være med til alle daglige opgaver

8.oktober

Som sagt, er mit største mål at komme til at gå igen. Jeg ved, at det lykkes! Og derfor kæmper jeg for det. Men efter mere end fire år, er det altså rart at kunne bruge højre hånd igen :) Jeg har aldrig været venstrehåndet, men siden ulykken har min højre side jo været hårdt ramt. Det har jeg derfor også arbejdet med. Hver dag sørger jeg for at bruge min højre hånd - og heldigvis bærer det nu frugt. Jeg ved godt, at det ikke er for kønt, men det er en fantastisk berigelse at kunne skrive med den hånd, jeg plejer....

Her har jeg skrevet lidt notater til mig selv om det, som jeg lige pt. går og glæder mig allermest til - nemlig i slutningen af måneden, hvor jeg skal til Michael Buble koncert sammen med min mor og søster. Vi har valgt ikke at købe pladser til rullestol - så jeg skal gå ind på min plads. Jeg ved, at jeg kan!!

30.september

For tre år siden sagde lægerne vist, at jeg aldrig kom til at gå igen. Så da jeg kom hjem fra Vejle, havde de sendt en elektrisk kørestol med. Men  den besluttede vi hurtigt, at jeg ikke ville bruge. Det er vigtigt, at man bruger benene! Også for at holde gang i kroppen. Derfor er min prioritet nummer eet, at jeg kommer til at gå igen! Det er det, som motiverer mig hver dag. Det betyder naturligvis ikke, at jeg ikke træner alt muligt andet, som er sat tilbage på grund af ulykken. Jeg træner meget for at få min højre hånd igen, ligesom jeg går til behandling for at forbedre min hukommelse. Men alligevel er det, som jeg virkelig kæmper for, at kunne gå igen. Og den gode nyhed er, at det faktisk går rigtigt godt :)

Da jeg kom hjem fra Vejle for to år siden, var det meget svært for mig at gå uden at være i en maskine. Men takket være Søren og hans team hos Apofysio samt daglig træning - også herhjemme - så er vi nu nået rigtigt langt. Det kniber stadig med at kunne holde balancen ud hjælp, men har jeg fat i noget, kan jeg stå. Så med eet skridt ad gangen, når vi målene...

18.september

Selvom man skal til træning, kan man jo godt gøre lidt ud af sig selv :) Jeg har en mentor, som hjælper mig med mine daglige praktiske opgaver. De er allesammen super søde og gode til at hjælpe, så jeg selv gør alt det, jeg godt kan, men hjælper mig der, hvor det stadig kniber. Heldigvis bliver der stadig mere og mere, som jeg godt kan klare selv - som eksempel her om morgenen at gøre mig klar dagens dont. Den består mest af fysisk træning, dans eller lignende. Men derfor kan man jo godt så godt ud..!

7.september

Med stå-støttebordet, som hjælper mig med at holde balancen, er det ingen sag at deltage i det huslige arbejde. Som her, hvor vi bager boller til familien....

1.september 2019

Jeg ved godt, det ser lidt underligt ud for en voksen kvinde at skrive i den slags bøger. Men for 2 år siden var der en læge, som fortalte mig, at jeg bare helt skulle lade være med at træne højre arm. Den ville altid være tabt, sagde hun. Derfor er jeg ret tilfreds med at kunne vise dette resultat... 

28.august

I dag var jeg til fysioterapi. Min fysioterapeut var Lars, og jeg med manuel behandling for for at løsne led og muskler. Derefter gik vi over til fremadfældninger og hæleløft, hvor de bruger strøm til at stimulere musklerne. Det fungere godt og jeg kan mærke, at det giver en styrke. Jeg arbejder stadig med balancen. Det øver vi en del. Idag stod jeg selv uden støtte i 5 x 20-30 sekunder. Derefter videre med gangtræning, som nu foregår i høj rollator. Jeg gik 2 x 15 meter uden hjælp, hvor jeg styrede rollatoren alene, justerede løbende mine strategier og vandt mere og mere kontrol i gangen. Det er ikke helt nemt. Men det er fantastisk nu at kunne gå uden at skulle støttes. Til slut igen balancetræning i 10 minutter. Min fysioterapeut sagde, “jeg var sej” og “highfive’de” mig mange gange. God dag!